Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Status på Østerbro Stadion

Status på Østerbro Stadion

Herreholdet indleder sæsonen med hjemmebane på Sundby Idrætspark og kvindeholdet på Vanløse Idrætspark. B.93 arbejder hårdt på at vende hjem til Østerbro hurtigst muligt.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

B.93’s to førstehold starter sæsonen 2025/26 på vores midlertidige hjemmebaner. Herrerne spiller fortsat på Sundby Idrætspark, mens kvinderne spiller sine hjemmekampe på Vanløse Idrætspark.

Københavns Kommune er fortsat i gang med at renovere Østerbro Stadion, hvor der blandt andet installeres varme i banen, lægges ny græsplæne og opsættes sæder på tribunen.

Banen skulle efter planen have stået klar i starten af efteråret, men kommunen har netop meddelt, at arbejdet med græsplænen trækker ud.

B.93 afventer nu en opdateret og mere realistisk tidshorisont for færdiggørelsen.

Christian Engell, adm. direktør i B.93 Copenhagen ApS, siger:

- Vi havde håbet på at kunne vende tilbage i løbet af efteråret, og det håb lever stadig.

- Vi arbejder intensivt og kreativt med alle tænkelige muligheder for at finde en løsning, der kan bringe os tilbage til Østerbro hurtigst muligt.

Når den igangværende renovering af banen og tribunen er færdig, vil Østerbro Stadion stadig mangle enkelte opgraderinger for at kunne leve op til alle Divisionsforeningens krav - særligt i forhold til stadionbelysningen.

Derfor er B.93 i løbende dialog med Divisionsforeningen om muligheden for at få dispensation til at tage stadion i brug, inden en permanent opgradering af stadionbelysningen er på plads.

Som led i det arbejde har Københavns Kommune bekræftet, at man etablerer en midlertidig opgradering af stadionlyset. Det vil være et vigtigt skridt i retning af at kunne vende tilbage til Østerbro hurtigst muligt.

Forsinkelsen betyder også, at flere af de aktiviteter, vi havde planlagt at lancere i forbindelse med vores tilbagevenden til Østerbro Stadion, må udskydes lidt endnu.

Men målet er stadig klart: vi vil hjem til Østerbro hurtigst muligt. Indtil da vil vi genskabe den særlige B.93-stemning på vores midlertidige hjemmebaner.

I den forbindelse lancerer vi i morgen kl. 8 en opdatering på salg af sæsonkort og billetter til sæsonens kampe.

Foto: Jeppe Wermuth.