Kamp
Referat

B.93 – F.C. København
F.C. København — B.93

Fuld tid

1-0 Sofia Weatherall (55')
1-0
0-1
B.93 sejrer i træningskamp på Svanemøllen

B.93 sejrer i træningskamp på Svanemøllen

B.93 besejrede F.C. København tirsdag aften med 1-0 i aftensolen på Svanemølleanlægget.

Resultat: 1-0
Spillested:
Svanemølleanlægget
Dato:
3/9/2024
Tilskuertal:
Cirka 50

B.93 valgte at udnytte landsholdspausen til at vedligeholde formen i truppen tirsdag aften i et sandt københavneropgør mod nyetablerede F.C. København, der tidligere på året overtog FC Damsøs licens i 2. division. 

Det gav cheftræner Lisdorf mulighed for at rotere rundt på holdkortet, som betød uofficiel debut til både Silja Weinell, der stødte til klubben for nyligt, samt Frederikke Boisen, der er blevet rykket op i førsteholdstruppen fra U19-holdet.

WEATHERALL SIKREDE SEJREN I AFTENSOLEN

Første halvleg forløb ganske roligt på Svanemølleanlægget, hvor ingen af holdene for alvor formåede at dominere.

Det blev løbende til enkelte muligheder undervejs i halvlegen, hvor 93’erne momentvis kom flot fremad i banen og udfordrede københavnerdefensiven. 

Scoringerne måtte de mange fremmødte på anlægget dog vente lidt med, da holdene gik til pause uden at få netmaskerne til at blafre. 

Anden halvdel af kampen fortsatte i samme stil som første, hvor B.93’erne kom fint ud over fløjene med og skabte gode muligheder for sig selv.

Og så fik vi da også den ventede scoring, ikke overraskende blev det skabt ude på kanten, hvor Sofia Weatherall fik tilspillet sig en fordelagtig position i gæsterne felt, inden hun køligt placerede kuglen i det lange hjørne med en kynisk inderside.

Der var løbende chancer til mere, men det lykkedes ikke holdene at ændre yderligere på resultatet, og så sluttede det med en fortjent sejr til B.93.

NÆSTE KAMP

Vi kæmper videre for at tage point hjemme på Østerbro Stadion, når de forsvarende danske mestre og pokalvindere, FC Nordsjælland, gæster os fredag 13. september kl. 19.00. Du kan allerede sikre dig din billet til det store opgør her.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge klubben på YouTube, X, Facebook og Instagram. Abonnér desuden på B.93's YouTube-kanal, så får du notifikationer, når vi løbende lægger nye B.93 TV-videoer op.

HOLDET PÅ BANEN

Alma Meier

Silja Weinell
Laura Vallentin
Malou Klitte
Sofie Thrige

Sofia Hvidbak
Caroline Nicolaisen
Frederikke Boisen
Sofia Weatherall

Jazmin Issa
Resty Nanziri

PÅ BÆNKEN

Signe Munk
Filippa Høgild
Frederikke Benfeldt
Mille Bech
Julie Hemmingsen
Sara Grønhøj

Kampreferat: Frederik Knygberg.
Fotos: Jeppe Wermuth.