Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Andreas Heimer forlænger med B.93

Andreas Heimer forlænger med B.93

En ægte 93'er og fanfavorit bliver i sin ungdomsklub.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at vores hårdtarbejdende midtbanespiller, Andreas Heimer, har indgået en ny aftale med klubben.

Andreas er en ægte 93'er og har været i klubben af to omgange. Først som ungdomsspiller, hvor han også debuterede på 1. holdet i en alder af kun 17 år, fem måneder og 27 dage, og vendte tilbage i sommeren 2020. Andreas har dermed været med på rejsen fra 2. division og op til NordicBet Ligaen.

Andreas har udviklet sig til at være en ægte fan favorit, og det var derfor med stor begejstring for Terrassen, da forlængelsen blev annonceret fra speakerboksen under sidste uges hjemmebanekamp.

Bestyrelsesformand og fungerende sportschef for B.93 Kontrakt Fodbold ApS Lars Lüthjohan udtaler

- Det er en fornøjelse at kunne forlænge med Andreas, som har været i klubben i efterhånden en del år. Han er en meget dygtig og yderst intelligent samt alsidig spiller.

- Andreas er en af dem der altid går forrest både til træning og kamp. Så tillykke til os og tillykke til Andreas.

Andreas Heimer udtaler

- Jeg er virkelig glad for, at vi er blevet enige om en forlængelse.

- Klubben har nu været mit hjem i 10 år samlet og må endnu engang sætte streg under, at B.93 er min hjerteklub.

- De erfaringer, oplevelser og relationer jeg har fået her i B.93 er uvurdelige, og de har alle formet mig som spiller og person.

- Det er en enormt spændende rejse vi som klub og hold er på, og jeg glæder mig til fortsat at kunne hjælpe med at bygge videre på det der er skabt.

Andreas har spillet 122 kampe for klubben og står noteret for 16 mål. Vi ser frem til mange flere optrædener.

Foto: Christian Midtgaard.