Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Transfer overblik for Kvindeliga-truppen

Transfer overblik for Kvindeliga-truppen

De sidste tilføjelser til Gjensidige Kvindeliga truppen er landet hertil aften.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Vi er glade for at kunne annoncere, at vi på den sidste dag af transfervinduet har lavet to lejeaftaler med Carla Schulz fra Brøndby IF og Silja Weinell fra de forsvarende double-vindere, FC Nordsjælland.

Carla og Silja er dermed de sidste tilføjelser til Kvindeliga-truppen. Silja vil allerede kunne ses i aktion i morgendagens træningskamp mod FC København.

Der har været stor aktivitet omkring holdet, hvor vi blandt andet har solgt sidste sæsons topscorer, Rebeka Winther, til en af landets topklubber, HB Køge.

Samtidig har mange spillere været forbi klubben til prøvetræning i håbet om at spille sig ind i truppen for 2024/25-sæsonen i Gjensidige Kvindeligaen.

Til sidst har vi sammensat en endelig trup, som der er stor tilfredshed med. Det er spillere, der passer godt ind i klubbens DNA og som vil bidrage til at spille seværdig og offensiv fodbold.

Akademichef Tonny Jørgensen udtaler om trupsammensætningen

- Vi er rigtig glade for den trup vi er endt med at have stablet sammen til indeværende sæson.

- Det er en god sammensætning af spillere, som gerne vil over stepperne og spille noget attraktiv fodbold, som vi i B.93 gerne ser på tværs af alle hold og afdelinger.

- Jeg ser meget frem til at følge vores unge trup og se vores spillere udfolde sig henover sæsonen.

Cheftræneren for Gjensidige Kvindeligaholdet, Peer Lisdorf, er også meget tilfreds med den trup, der er blevet sammensat forud for den sæson som holdet netop er trådt ind i.

Cheftræner Peer Lisdorf udtaler

- Jeg synes at vi med de nye spillere er ved at få skabt en god harmoni og god kultur omkring træningsmiljøet i klubben.

- Jeg forventer, at den nye trupsammensætning vil gøre os bedre til at lægge højt pres på modstanderne, stå stærkt i lavt pres, udnytte vores omstillingsspillere, og holde bedre fast i bolden, så vi ikke kun skal forsvare os i ligaen.

Af nye ansigter i truppen i forhold til sidste sæson finder vi Laura Juul Hansen, Cilje Ostenfeld, Sofia Weatherall, Malou Klitte, Julia Hjørlunde, Hannah Holgersen, Thea Rhode, Sofia Hvidbak og de nyeste tilføjelser, Carla Schulz og Silja Weinell.

Desuden er Alma Meier, Frederikke Boisen og Emilie Ramskov rykket op fra U19-holdet til seniortruppen.

B.93's bedste kvinder spiller deres næste kamp fredag 13. september på Østerbro Stadion mod de forsvarende double-vindere, FC Nordsjælland.

Foto: Tobias Kongsvang.